Johan Skjolborg

Hostrup hovedgaard - Limfjordforfattere - Johan SkjoldborgLiv og forfatterskab

Johan Martinus Nielsen Skjoldborg (27. april 1861-22. februar 1936) var en dansk forfatter. Han fødtes i Øsløs ved Limfjorden og blev først handelsuddannet i Nibe og siden uddannet til lærer på seminariet i Ranum, hvorfra han dimmiteredes i 1881.

Mens han havde embede i Tranum Sogn ved Jammerbugten, skrev han sine to måske bedste romaner, En Stridsmand (1896) og Kragehuset (1899), med stof fra den barske egn, hvor klithusmændene måtte slide for et pauvert udkomme. De to bøger rejste social debat og blev centrale pejlemærker for husmandsbevægelsen. Som prolog til den første roman stod digtet “Du Husmand, som ørker den stridige Jord”, og året efter skrev Skjoldborg den tekst, der stadig synges i mange forsamlinger: “Naar Vinteren rinder i Grøft og i Grav”.

I 1902 forlod han lærerjobbet for at blive heltidsforfatter og foredragsholder. Samme år udkom agitationsromanen Gyldholm om herregårdsarbejderes og tyendes elendige forhold, fulgt op af den meget svagere Per Holt (1912). I 1908 købte Skjoldborg et husmandssted på Himmelbjergegnen, hvor han i en årrække afholdt sommerstævner, Dynæsmøderne.

Efter en konkurs 1915 førte familien et omflakkende liv, indtil den i 1918 kunne flytte ind i den æresbolig, som danske husmænd havde ladet bygge til ham ved Løgstør. Men rollen som “Husmændenes Digter” var ikke inspirerende; Skjoldborg skrev stadig romaner og noveller, men af meget svingende kvalitet i forhold til forfatterskabets første engagerede og opildnende bøger.

Lige før hans død udkom erindringsværket Min Mindebog, 1-2 (1934-35).

Udvalgte værker

  • En Stridsmand (1896)
  • Kragehuset (1899)
  • Gyldholm (1902)
  • Per Holt (1912)
  • Min Mindebog, 1-2 (1934-35)

Når vinteren rinder i grøft og i grav

Når vinteren rinder i grøft og i grav,
og rugens krøllede blade sig ranker i solen, som spejles i hav,
jeg griber med længsel, knap ved jeg deraf,
min hakke, min skovl og min spade.

Jeg hvæsser på stenen den rustnede æg
og retter den bøjede plade.
Så springer jeg uden for mur og for væg,
hvor marken har klumper og mosen har klæg
med min hakke, min skovl og min spade.