Jens Smærup Sørensen

Hostrup hovedgaard - Limfjordforfattere - Jens Smærup SørensenLiv og forfatterskab

Jens Smærup Sørensen (født den 30. maj 1946 i Staun ved Nibe) forfatter og cand. phil. i dansk. Modtog Det Danske Akademis Store Pris i 1990, medlem af Det Danske Akademi fra 1995 og akademiets sekretær fra 2006. Bor i dag på Mors.

Hans seneste roman, Mærkedage, udkom 29. marts 2007. Den er en slægtssaga, som følger den danske bondekultur op gennem det århundrede, hvor den uddøde. Romanens ramme er to slægtsgårde i forfatterens barndomsby, Staun. For denne bog blev Smærup Sørensen i 2008 hædret med såvel Boghandlernes Gyldne Laurbær som Weekendavisens romanpris og DR’s Romanpris, ligesom han blev indstillet til Nordisk Råds litteraturpris, som imidlertid gik til Naja Marie Aidt.

Hædersbevisninger: Otto Gelstedprisen, 1972;  Henrik Pontoppidans Mindefond, 1983; Kritikerprisen, 1989 (for Katastrofe); Det Danske Akademis Store Pris, 1990; Otto Benzons Forfatterlegat, 1993; Adam Oehlenschläger Legatet, 1996; Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat, 1998; Leo Estvads Legat, 2001; Albert Dams mindelegat, 2003; Holger Drachmann-legatet, 2005; Boghandlernes Gyldne Laurbær, 2008; Weekendavisens romanpris, 2008; DRs Romanpris, 2008; Ridderkorset af Dannebrogordenen, 2010.

Udvalgte værker

  • Udvikling til fremtiden (digte, 1971)
  • At ende som eneboer (roman, 1972)
  • Gøremål (tekster, 1973)
  • Tydelig (tekst, 1974)
  • Byggeri (roman, 1975)
  • 13 stykker af en drøm (noveller, 1976)
  • Skoven nu (roman, 1978)
  • Mit danske kød (roman, 1981)
  • En musikers bestemmelse (roman, 1982, 2. udg. 1993)
  • Nytår (børnebog, 1982)
  • En virkelig historie (børnebog, 1984)
  • Det menneskelige princip (noveller, 1985)
  • Hjælp til Anders (roman for unge, 1985)
  • Svineavl (radiospil, 1985)
  • Resultatet (radiospil, 1985)
  • Årstidsbilleder (tekster (med fotografier af Kirsten Klein), 1986)
  • Lyset over Skagen (filmmanuskript (med Franz Ernst), 1986)
  • Katastrofe (roman, 1989)
  • Breve (noveller, 1992)
  • Kulturlandsbyen (roman, 1996)
  • Af ord (noveller, 1999)
  • Det eftersøgte barn (skuespil, 2001)
  • Farer på skolevejen (børnebog, 2001)
  • Der fortælles om dette sted (tekster (med fotografier af Kirsten Klein), 2001)
  • Sommerfest under jorden (skuespil, 2002)
  • Noveller (udvalgte noveller, 2002)
  • Et ansigt og en brækket arm (børnebog, 2002)
  • Morsø Jernstøberi A/S 1953-2003 (fortællinger, 2003)
  • Grisen, hesten, hunden og hende (børnebog, 2003)
  • Astrid (roman, 2004)
  • Lokale historier (samlet udgave af Der fortælles om dette sted og Jern, 2005)
  • Mærkedage (roman/historier, 2007)