Jeppe Aakjær
Jeppe Aakjær (født Jeppe Jensen i Aakjær, Fly Sogn ved Skive) (10. september 1866 - 22. april 1930) var en dansk forfatter af romaner, noveller, digte, og skuespil. Herudover har Jeppe Aakjær skrevet en del lokalhistoriske bøger, alle baseret på studier af arkivalier på Landsarkivet i Viborg. Sønnen Svend Aakjær (1894-1963) var landsarkivar på arkivet i Viborg fra 1929 og endte sin karriere som rigsarkivar.
Jeppe Aakjær var flere gange i konflikt med samfundet, som han gjorde oprør imod. Han har siddet i fængsel 17 dage for sine foredrag om den franske revolution 1789 og sine angreb på Indre Mission. Fængslingen fandt sted den 17. januar 1887.
Han var først gift med forfatterinden Marie Bregendahl, der ligesom han selv stammede fra Fjends. Han boede på gården Jenle på Salling nord for Skive med sin anden hustru Nanna Aakjær, som var billedskærer. De flyttede ind på den nybyggede gård i 1907, umiddelbart efter deres bryllup den 25. april.
Aakjær samarbejde med forskellige komponister. Carl Nielsen skrev musik til flere af Jeppe Aakjærs digte, bl.a. Jens Vejmand som blev meget populær i starten af det 20. århundrede.
Udvalgte værker
- Vadmelsfolk, 1900 (genoptrykt 1996 1. udg..)
- Vredens Børn, 1904 (genoptrykt 2008 10. udg.)
- Jens Langkniv, 1914 (genoptrykt 2007.)
- Hedevandringer, 1915 (genoptrykt 1995.)
- En Skarns Præst og andre Syndere, 1917
- Af min Hjemstavns Saga, 1919
- Langs Karupaaens Bred, 1929
- Fra Agermuld og Hedesand, 1930
- Konge, Adel og andre Sallingboer, 1930
- Gammel brug og gammel Brøde, 1931
- Muld og Mænd, 1932
- Fra Sallingland til Øresund,1932